Søg på hjemmesiden

Close

Om colitis ulcerosa og Crohns sygdom

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)

Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme kan inddeles i to hovedgrupper: makroskopiske inflammationer, hvortil colitis ulcerosa, Crohns sygdom og uklassificeret IBD (IBD-U) hører, samt mikroskopisk colitis, hvortil kollagen colitis og lymfocytær colitis hører.

Epidemiologi

Forekomsten af IBD er steget de senere år. IBD var tidligere en forholdsvis sjælden sygdom, men nu har næsten 1% af befolkningen en form for IBD. Studier har vist, at tarmslimhindens barrierefunktion er forandret ved IBD. Bakterier, ændrede spisevaner, virus, defekter i immunforsvaret og arvelige faktorer kan alt sammen spille en rolle for udviklingen af IBD.

I Danmark er forekomsten af colitis ulcerosa i dag omkring 15-20 tilfælde om året pr. 100.000 personer og de fleste, der får sygdommen, er 15-35 år. Det anslås, at der i Danmark er ca. 35.000 patienter med colitis ulcerosa. Sygdommen forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder.

Også forekomsten af Crohns sygdom er steget i de senere år, og det vurderes, at der nu er 5-10 nye patienter om året pr. 100.000 personer. Det anslås, at der i Danmark er ca. 18.000 patienter med Crohns sygdom

Læs mere om sygdommene på Netdoktor

Colitis ulcerosa »
Crohns sygdom »